Velkommen!

Tak! Tak fordi du tager dig tid til at besøge min hjemmeside! - og velkommen til!

Atizé er det franske ord for at "sætte ild til", "skabe energi", "få til at flamme". PowerManagement dækker evnen til at kontrollere energiressourcerne og udnytte disse bedst muligt. Og det er præcist det jeg vil hjælpe dig med! Først og fremmest handler det om at skabe energien, få dig til at "flamme" - herefter sikre at du bruger din energi optimalt i arbejdet med at nå netop dine mål.

Og netop det med at nå sit mål - eller i det hele taget være bevidst om at have et mål - er væsentlige elementer, når det handler om livskvalitet. Mange mennesker går gennem livet som "betragter" - de betragter livet og oplever det der sker for dem, de lever et såkaldt "oplevelsesliv". Så er der andre der vælger selv at være med til at sætte kursen, de skaber livet i stedet for blot at opleve det. De lever et "skabelsesliv". Det sidste er langt det mest attraktive! Så hvad er dit mål?

Mit eget mål er hele tiden at teste min egen grænse, med særligt fokus på udholdenhed. Jeg har valgt cyklen som redskabet. Mit første mål er at deltage og gennemføre Race Across America, et 4.800 km langt cykelløb på tværs af USA - et løb der skal gennemføres på maksimalt 12 dage. Alle de processer der skal arbejdes med for at gøre dette mål til virkelighed, er med til hele tiden at skubbe mig ud af min comfortzone - hvilket igen er meget givende.

Bag Atizé PowerManagement & Endurance Cycling står undertegnede Peter Jakobsen. Min vision er dels at være netop din inspirator, hjælpe med de værktøjer du skal bruge for at nå dit hjul - og derigennem være med til at skabe DIN succes. Derudover søger jeg at bevise, at vi mennesker kan mere end vi tror vi kan - og at det vi tror ikke kan lade sig gøre faktisk ofte er muligt.

Interesseret i at vide mere? - så kig dig omkring her på hjemmesiden! Du vil finde både information - og ikke mindst inspiration! Efterfølgende...kontakt mig!

Tak for din tid - tak for din interesse!

De bedste hilsner
Peter Jakobsen

Bliv opdateret

Tilmeld dig til mit nyhedsbrev og få løbende inspiration, orientering om workshops, foredrag m.v.
E-mail:

Foredrag

Jeg tilbyder aktuelt fordrag med følgende indhold.

 - Med livet som indsats (inspiration til at skabe livet i stedet for blot at opleve livet)
 - Født til succes (sådan skabes vindere! - hvad skal der til!)

Nyheder

14. dec '13
Vi bygger ny hjemmeside
14. dec '13
Ny energi, nye mål, mere ud af livet...2014 bliver et BRAG! af et år

Jeg deltager i Race Across America

Følg min vej mod deltagelse i verdens hårdeste cykelløb, Race Across America.

Besøg min særskilte hjemmeside; www.peter-jakobsen.com

 

Dudal Webdesign